Manden bag buketten
Bo Büll er ikke uden grund en af Danmarks mest anerkendte floralister. Han arbejder med blomster på en passioneret, kreativ og nytænkende måde, og de blomsteruniverser han kreerer, er altid inspirerende og uforglemmelige. Det gælder alt fra den romantiske brudebuket til den komplette iscenesættelse af hele bryllupsfesten eller den store virksomhedskonference.
Bo Büll er en ægte multikunstner. Siden han grundlagde Bo Büll FLower Design i 2000, har han skabt blomsterdesign, buketter, grænseløse eventløsninger, interiørdesign og endda hovedbeklædninger. Senest er Bo Büll udnævnt til ambassadør for verdens førende magasin og forum for blomsterdesignere, Floral Fundamentals. Bo Bülls værker indgår ligeledes i den verdenskendte kunstbog ’International Floral’.
Inspirationen finder Bo Büll overalt – i Københavns vekslende miljøer og stemninger såvel som i naturens altid overraskende former og farver. Uudtømmelige kilder til inspiration, der giver næring til både det elegante lyse – og det fascinerende mørke. Et værk fra Bo Büll er altid unikt og uforglemmeligt.
Om blomsterkunst og bæredygtighed
At binde smukke buketter og skabe blomsterkunst er i sig selv en påskyndelse af, hvor vidunderlig naturen er. De inspirerende farver og former, som naturen er så uendeligt rig på, bringer vi ind i stuen, kontoret eller konferencen, så alle kan nyde den og opleve den helt tæt på.
Derfor bestræber vi os også på at skåne naturen mest muligt, når vi vælger leverandører og selvfølgelig vores råvarer: blomster og planter. Det kræver stor indsigt at vurdere, hvad der vejer tungest: Det rette klima, hvor fx roserne ikke behøver kunstig varme, vanding og skadedyrsbekæmpelse; eller kortere transportvej fra mere nærtliggende marker. Men vi gør vores yderste – og vi svarer altid gerne på spørgsmål om bæredygtighed og den måde, vi arbejder på.
Når alt kommer til alt, er blomsterkunst afskårne blomster med en begrænset holdbarhed – en luksus, der er smuk, men måske også overflødig. Sørg derfor for, at de blomster, du vælger, er friske, sunde og professionelt behandlet, så de giver den største oplevelse og holder længest muligt.