BESTIL BLOMSTER ONLINE

Enkel bestilling – levering til døren. Vi har gjort det endnu lettere at sprede glæde med en smuk buket blomster. Du kan nu bestille din næste buket – stor eller lille – online og få den bragt til døren i Københavnsområdet. Klik videre, og vælg selv den helt rigtige buket og farveskala.

BLOMSTERLØSNINGER TIL VIRKSOMHEDER

Der er intet som friske blomster, der kan byde hjerteligt velkommen eller sætte scenen for et møde eller en stort opsat konference. Du kan naturligvis bestille buketten til receptionen, fødselsdagen eller jubilæet hos os online, men vi rådgiver også gerne direkte og deler af vores erfaring med at iscenesætte store erhvervsarrangementer. Send os en hilsen og fortæl lidt om arrangementet, så ringer vi tilbage velforberedte og med vores bud på, hvordan vi sammen får dit næste arrangement til at blomstre.

Blomster med ansvar

At binde smukke buketter og skabe blomsterkunst er i sig selv en påskyndelse af, hvor vidunderlig naturen er. De inspirerende farver og former, som naturen er så uendeligt rig på, bringer vi ind i stuen, kontoret eller konferencen, så alle kan nyde dem og opleve dem helt tæt på. Derfor bestræber vi os også på at skåne naturen mest muligt, når vi vælger leverandører og råvarer – blomster og planter.

Det kræver stor indsigt at vurdere, hvad der er mest ansvarligt: Det rette klima, hvor roserne fx ikke behøver kunstig varme, vanding og skadedyrsbekæmpelse; eller kortere transportvej fra mere nærtliggende marker. Men vi gør vores yderste ved fx at vælge sæsonens blomster og gode leverandører, som vi kender. Er du i tvivl, så spørg, vi svarer altid gerne på spørgsmål om vores valg af blomster og den måde, vi arbejder på.

Når alt kommer til alt, er blomsterkunst afskårne blomster med en begrænset holdbarhed – en luksus der er smuk, men objektivt set også ganske overflødig. Sørg derfor for, at de blomster du vælger, er friske, sunde og professionelt behandlet. På den måde får du den største oplevelse, og blomsterne holder længst muligt. Det er vores rettesnor.

FREDERIKSBERG HAVE – BLOMSTERKUNST

I forbindelse med Haveselskabets messe i Frederiksberg Have i 2022 skabte Bo Bull fire blomsterinstallationer, der var placeret ved havens vandbassiner og søer – kreeret stedspecifikt til at gå i dialog med omgivelsernes skulpturer og planter.

”Haveselskabets smukke gamle have er anlagt med mange former – både de geometrisk retlinede og de naturligt organiske. Mine blomsterinstallationer er tænkt til at fremhæve omgivelsernes særlige karakter, og jeg besluttede allerede tidligt i processen at udnyttet vandets blanke overflade til at fordoble blomsternes volumen og skønhed.”

LIFE UNDER THE SEA

Inspirationen findes overalt – også dybt under havets overflade. Blomster og andre organiske materialer kan i Bo Bulls hænder blive til søanemoner, koraller og andre af havets fascinerende organismer. Resultatet er kreationer, der bryder med den gængse opfattelse af, hvad man kan med blomster.

BLOMSTER TIL TIDEN OG STEDET

Vores blomsterkunst skal forstærke en stemning og løfte den oplevelse, som blomsterne er en del af. Derfor skræddersyr vi altid farver, blomstervalg og komposition til hver enkelt lejlighed. Hos os er der ingen standardløsninger. Vi får tit at vide af vores kunder, at man kan genkende en vis Bo Bull-stil.

Det er vi selvfølgelig stolte af, men vi er meget bevidste om, at det er en stil, der først og fremmest sidder i detaljen og i kvaliteten. Hvorfor? Fordi vi bevidst arbejder inden for mange stilarter – fra den pompøse 1800’tals opsats der emmer af guld, stuk og høje paneler – til den ultramoderne buket eller dekoration, hvor blomsterne mikses med overraskende elementer som pels, glas eller måske en udstoppet fugl?

For os er sammenhængen afgørende – det rigtige valg af blomster til stedet og til begivenheden. Og så er vi helt ok med, at vi ’kun’ genkendes i detaljen og kvaliteten.

TAG PÅ WORKSHOP HOS OS

På vores workshops lærer du at binde sæsonens signaturbuketter eller skabe dine egne fantastiske blomsterdekorationer. Alle kan deltage uanset niveau, og du lærer teknikker og grundprincipper fra én af branchens top-floralister, Bo Büll. Vores workshops er fordelt over hele året, så du lærer at arbejde med sæsonernes skiftende blomster og højtider. Vær opmærksom på, at vores kurser i sommerens lette buketter og julens traditionsrige dekorationer er særligt populære, og det kan være en god idé at booke i god tid.
Teambuilding eller polterabend
Er I en mindre gruppe af kollegaer eller venner, der skal rystes godt sammen, så kan et skræddersyet kursus hos os være et rigtig sjovt og smukt sted at starte. Sammen lærer I grundlæggende principper for blomsterbinding og opdager nye, kreative talenter hos hinanden. Bo Bull guider jer igennem hele seancen og I får et smukt, håndgribeligt resultat med jer hjem i form af jeres egen blomsterkreation.

Kontakt os HER – gerne i god tid – så vi kan skabe en sjov og anderledes oplevelse sammen.
Læs mere

Bo Büll er ikke uden grund en af Danmarks mest anerkendte floralister

Han arbejder med blomster på en passioneret, kreativ og nytænkende måde, og de blomsteruniverser han kreerer, er altid inspirerende og uforglemmelige. Det gælder alt fra den romantiske brudebuket til den komplette iscenesættelse af hele bryllupsfesten eller den store virksomhedskonference.
Læs mere om Bo

Grønne omgivelser, der holder længe

Vi oplever en stadig stigende efterspørgsel på blomster og andre organiske dekorationer, der holder længere end de klassiske, afskårne blomster. Det kan vi godt forstå, for der er ingen tvivl om, at omgivelser, der rummer et element af naturen og dens former, opleves som venlige og imødekommende.

Vi har løst den opgave for flere kunder – store som små. Løsningerne spænder fra store vægge med levende planter eller et miks af planter og mosser til dekorationer med tørredede eller på anden vis præserverede blomster og planter. Der er efterhånden rigtig mange muligheder for at skabe holdbare naturtro løsninger, og kunsten ligger i høj grad i at kombinere dem til den bedst mulige løsning. Den ’kunst’ har vi stor erfaring i, og vi bruger den til at finde den helt rigtige løsning til stedet og situationen.

Kontakt Bo Bull HER og høre mere om mulighederne.

BUTIK I HJERTET AF NØRREBRO

Bo Büll er ikke uden grund en af Danmarks mest anerkendte floralister. Han arbejder med blomster på en passioneret, kreativ og nytænkende måde, og de blomsteruniverser han kreerer, er altid inspirerende og uforglemmelige. Det gælder alt fra den romantiske brudebuket til den komplette iscenesættelse af hele bryllupsfesten eller den store virksomhedskonference. Alt det og meget mere kan du opleve i Bo Bülls butik i hjertet af Nørrebro.
Læs mere om butikken